FAQ ABOUT CLIMBING

En auto belay er en automatiseret sikringspartner, der er meget brugt på klatrevægge over hele landet. Disse enheder bruges i klatreklubber, legecentre med klatrevægge og træningsfaciliteter.

Dyno Auto Belay er fuldt ud kompatibel med førende sikkerhedsstandarder, herunder:

EN341:2011 Klasse A

ANSI/ASSE Z359.4-2007

CSA Z259.2.3-99

(EU-lovgivning) 2016/425

IFSA Speed ​​Climbing

Dyno auto belay er den eneste enhed designet til at tage dynamiske bevægelser. Dyno har fremragende tilbagetrækningshastigheder til sports-/hastighedsklatreren, der ønsker at presse sig selv længere.

Vi yder omfattende support gennem årlige eftersyn. Når du vælger vores auto belay, investerer du i løbende, livslang service. Vi tilbyder både service on-site eller på vores værksted i Aarhus. Det sikrer minimal nedetid for vores kunder.

Det årlige eftersyn er meget omfattende og indeholder:

• Visuel inspektion af alle komponenter
• Rengøring af enhedens inderside
• Smøring af bevægelige dele
• Udskiftning af komponenter hvis dette er påkrævet/nødvendigt (faktureres separat)
• Kontrol af bremsekraft, sænkehastighed og tilbagetrækningshastighed
• Re-certificering fra SafeClimb

Kravene til faldunderlag i forbindelse med klatrefaciliteter på offentlige steder er beskrevet i Legepladsreglementet EN 1176. I Legepladsreglementet er kravene til faldunderlag beregnet ud fra faldhøjden og ligeledes ud fra den anvendte type faldunderlag.

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for rådgivning vedrørende faldunderlag til specifikke klatrefaciliteter.

Ordet klatrevæg bruges i flæng om både store og små klatrefaciliteter. I klatreverdenen skelnes der mellem at klatre på høje vægge og at klatre på bouldere.

Klatring på højvægge, hvad enten det er indendørs i et center eller udendørs på klippevægge, kræver sikkerhedsudstyr i form af klatreseler, klatrereb, bremser og klatresko. Og der er altid to, der klatrer sammen: Den ene klatrer, den anden er sikringsmakker.

En bouldervæg kan være op til 4,5 meter høj. Ved bouldering klatrer man uden reb og seler, men med såkaldte crash pads at falde ned på. For skoler, institutioner og offentlige legepladser er boulderen typisk max 3 meter høj og med godkendt faldunderlag (madras, sand eller andet) for at kunne etableres som klatrefacilitet. På boulderen kan man være flere i en gruppe, hvor alle forsøger at løse samme problem/rute.

1) Højde og bredde af klatreområdet. Byg ikke en klatrevæg derhjemme, der er højere end 2,5 meter

2) Skal klatregrebene skrues direkte på væggen eller skal de monteres på en plade?

3) Den type væg, som klatregrebene/klatrepladerne skal monteres på:

• Mursten
• Beton
• Trævæg (vigtigt, at have adgang til bagsiden af ​​væggen)
• Gipsvæg (vi anbefaler ikke at placere klatregrebene direkte på væggen!)

Du kan købe færdiglavede klatreplade-moduler hos Gubbies. De er klar til brug og ret nemme at arbejde med. Så det er nemt for dig at bygge din egen klatrevæg. Pladerne er lavet specielt til klatrevægge, og de er udviklet af nogle af Europas dygtigste vægbyggere.

Så ved at vælge færdiglavede klatreplader får du et kvalitetsprodukt, hvor sikkerheden er i højsædet!

• Klatrepladaerne er lavet af 15 mm birkekrydsfiner af møbelkvalitet (11 lag) og de måler 124,5 x 83 cm (svarende til ca. 1 kvm). Med dette format kan du bygge klatrevægge i alle størrelser, og de kan nemt holde en person.
• Belagt med holdbar maling med fint kvartssand, der giver modulerne en perfekt friktionsoverflade.
• På klatrepladerne er der slået islagsbøsninger på bagsiden (30 stk. pr/kvm). De islagsbøsninger vi anvender er maskinmonterede. Bøsningerne er kraftigere, og der er ingen risiko for, at man kommer til at skubbe islagsbøsningerne ud, hvis man skruer et klatregreb skævt i.

Bonusinfo: birketræet er en hurtigtvoksende træsort, der konstant genplantes i vores nabolande (de baltiske lande, Finland og Rusland). Brugen af ​​denne træsort medfører således en minimal påvirkning af miljøet.

Du kan også lave dine egne klatreplader. Du skal bruge 15 mm eller 21 mm krydsfinerplader, som kan købes i forskellige byggemarkeder. Brædderne er rå og måler typisk 125 x 250 cm (ca. 3 kvm). Derudover skal du bruge maling og T-nuts (ca. 30 pr. kvadratmeter)

Du kan godt lave dine egne klatreplader. Du skal bruge 15 mm eller 21 mm krydsfinerplader, som kan købes i forskellige byggemarkeder. Pladerne er rå og måler typisk 125 x 250 cm (ca. 3 kvm). Derudover skal du bruge maling og islagsbøsninger (ca. 30 pr. kvadratmeter).

• Skær pladerne til, så de passer til væggen, hvor de skal monteres.
• Læg pladen med forsiden opad og bor huller med et 12 mm bor. Beregn 30 huller pr. kvadratmeter. Det kan være en god idé at lave en skabelon, så hulmønsteret bliver ensartet.
• Vend pladen og slå islagsbøsningerne i fra bagsiden af ​​pladen.
• Mal pladen i den ønskede farve. Vælg en oliebaseret, vandafvisende og slidstærk gulvmaling. Hvis du ønsker en ru friktionsoverflade, kan du med fordel drysse et tyndt lag sand på pladen direkte efter det første lag maling. Påfør det andet lag maling, når det første lag er helt tørt.

Hverken MDF eller OSB plader er optimale til klatrevægge. De er blødere end den krydsfiner, vi normalt anbefaler til klatrevægge, og de er desuden meget sårbare over for fugt. Det betyder, at klatregrebene kan vride sig løs efter kort tids brug.

• Mindre børn (2-10 år): 8-10 klatregreb pr. kvadratmeter.
• Større børn og voksne: 6-8 klatregreb pr. kvadratmeter.

En klatrevæg i hjemmet er en sjov og motiverende udfordring for barnets motorik, balance og bevægelse. Klatregreb på væggen i børneværelset kan være et herligt alternativ til stigen op i køjesengen og give barnet mange dejlige timer med “kravl op, spring ned”-lege. Klatregrebene kan også monteres udendørs på legehuset, på husgavlen eller som en del af de øvrige legeredskaber i haven.

Klatregreb til børn skal være af god kvalitet, have afrundede kanter og gode gribemuligheder.

Klatregreb af typen jugs har lige præcis de karakterer, der er gode til børn, gode, store gribemuligheder og afrundede former. Jugs kan fås i både store og små, en blanding af størrelser er optimalt til børn, så der både er en smule udfordring og noget let så oplevelsen altid kan blive en succes.

Klatrefaciliteter på offentlige steder skal overholde legepladsreglementet for sikkerhed og faldunderlag. Det er ikke påkrævet i private hjem, men vi anbefaler følgende til dem, der ønsker at bygge en klatrevæg derhjemme.

• Byg ikke en klatrevæg til børn højere end 2,5 meter, medmindre du bruger sikkerhedsudstyr i form af klatreseler og reb.
• For at sikre kvalitet og sikkerhed anbefaler vi at bruge klatreplader til klatrevæggen.
• Hold en sikkerhedsafstand på 2,5 meter fra klatrevæggen, hvor der ikke er radiator eller møbler.
• Hav altid en madras liggende under klatrevæggen, som ungerne kan hoppe ned og lande blødt på.

Klatreseler kan opdeles i følgende typer:

1. Hofteseler: Her er komfort og brugervenlighed i fokus. 4 udstyrsløkker, stor, velpolstret hoftesele og velpolstrede benløkker.

2. Klatresele til kvinder: Igen er komfort og brugervenlighed i fokus, men selens dimensioner er specielt skræddersyet til kvindens former.

3. Klatresele til konkurrence / gletschervandring / bjergbestigning: Her fokuseres på vægtoptimering. Selen skal veje så lidt som muligt og give dig den højeste grad af bevægelsesfrihed. To eller færre udstyrsløkker, smal hoftesele og smalle benløkker.

4. Helkropssele til børn og særlige målgrupper: Børn har smalle hofter og et andet tyngdepunkt end voksne, så for at sikre stabilitet og forhindre at falde ud af selen under fald, har barneselen et højere sikringspunkt end hofteselen og den er udstyret med skulderstropper.

5. Brystsele: Brystselen bruges kun sammen med en hoftesele og i situationer, hvor der er behov for at hæve sikringspunktet. F.eks. under klatring eller gletschervandring med tung rygsæk, her kan personen på grund af den øgede vægt på ryggen ved et uheld blive fanget på en uønsket måde under et fald.

6. One-size selen: Denne sele bruges fx i skoler og institutioner, hvor den kan bruges af mange forskellige personer.

Producenter af klatreseler giver forskellige anvisninger på, hvor længe deres seler holder, før de skal kasseres. Yderligere kan dette variere fra seletype til seletype. Generelt kan man dog sige, at nylon ikke går til grunde, medmindre det udsættes for sollys (ultraviolet lys) eller våde omgivelser. Opbevar derfor din sele et mørkt og tørt sted.

På alle klatreseler er fremstillingsdatoen angivet. En generel retningslinje er, at du skal kassere selen efter fem års brug. Om selen har stået mørkt og tørt i 10 år før er dog ligegyldigt. De fem år regnes fra den dato, hvor selen blev taget i brug. Vi gør dog opmærksom på, at dette er en generel retningslinje, og at holdbarheden af ​​alle seler kan variere fra producent til producent og fra seletype til seletype. Følg derfor som udgangspunkt producentens anvisninger.

I sidste ende er det dit ansvar, at din sele er i god nok stand til at kunne bruges. Tjek derfor jævnligt selen for tegn på slid og opbevar den i overensstemmelse med instruktionerne ovenfor.

Nogle klatreseler er lavet med en slidindikator. Dvs et ydre lag af slidstærkt nylon, over et rødt inderste lag nylon, som er ansvarlig for selens styrke. Gubbies anbefaler klatreseler med slidindikator.

Yderligere information om sikkerhedskrav til klatreseler kan findes på International Climbing and Mountaineering Association UIAA's hjemmeside www.theuiaa.org eller ved at klikke her.

Vi anbefaler helkropsseler til børn mellem 100 og 140 cm (max 40 kg) og 'One-size' klatreseler til børn, unge og voksne.

Helkropsseler fås også til voksne, hvilket kan være relevant for særlige institutioner.

Din første klatresele

Som nybegynder er komfort det vigtigste. Du kommer til at sidde meget i selen og du vil derfor gerne have en godt polstret hoftesele med godt polstrede benstropper. Som nybegynder skal du sørge for at købe en sele efter din størrelse og ikke en "one-size" sele, da det nemt bliver til irritation med lange løse hængende stropper.

Det er muligt at montere klatregreb på træ direkte forfra, hvis man ikke har mulighed for at komme bag på væggen og sætte islagsbøsninger (T-nuts) i. Til dette formål skal du bruge 80 mm varmgalvaniserede franske skruer.

Afstanden mellem klatregreb kan variere alt efter, hvem der skal bruge væggen. Vi anbefaler at sætte 8-10 klatregreb pr. kvadratmeter til børn fra 3-10 år, og 6-8 klatregreb pr. kvadratmeter for større børn og voksne.

Der kan være forskellige tilgange til rutesætning, og hvis du er en erfaren klatrer, har du sikkert din egen. Her er to forskellige forslag til, hvordan man sætter en rute, når man laver klatrevæg til børn:

1. Sorter klatregrebene, inden du begynder at montere dem på væggen. De klatregreb, der er bedst at gribe med begge hænder (jugs) placeres jævnt over væggen i højde fra barnets skulder og opad. Det giver barnet et godt udgangspunkt for at komme op ad væggen, når klatregrebene med de bedste grebsmuligheder er jævnt fordelt. De sidste klatregreb er fordelt på den resterende del af klatrevæggen, det er fodfæste og lidt mere udfordrende greb til hænderne.
2. En anden tilgang er at skrue ruterne efter barnets bevægelser. Her er barnet en aktiv del af ruteopstillingen. Man starter med et enkelt fodfæste, lader barnet stå med foden på det og sætter så to klatregreb, hvor det vil være naturligt for barnet at tage fat med hænderne. Nu står barnet med den ene fod på et greb og med begge hænder på væggen. Det næste fodfæste skal placeres, hvor den frie fod kan nå og kun lidt højere end det første fodfæste. Byg videre herfra med skiftende greb til hænder og fødder. Hvis du har bygget klatrevæggen ud plader med ekstra huller (islagsbøsninger) til klatregreb er rutebygningen en proces, man kan vende tilbage til igen og igen og gøre ruterne sværere og sværere efter behov.

Bolte til klatregreb skal købes separat. Årsagen til, at bolte ikke inkluderes i pakkerne, er, at længden af ​​den nødvendige bolt afhænger af væggen, som klatregrebene skal monteres på.

Klatregrebene monteres med M10 bolte, der er skruet ind i islagsbøsninger på den træplade, som klatregrebene skal monteres på. Islagsbøsningerne slås ind i fra bagsiden af ​​pladen. Sætter du klatregrebene direkte på en trævæg, er det VIGTIGT, at du kan komme til væggen fra bagsiden.

Længden af de ​​M10 bolte, der skal benyttes, kan variere fra klatregreb til klatregreb. Det betyder, at hvis der ikke er luft bag klatrepladen, skal du være omhyggelig med at boltene ikke bliver for lange. Det er desværre sjældent, at klatregrebsproducenter angiver boltlængder på deres pakker. Af samme grund kan det være en god ide at montere klatrepladerne på nogle lægter, så de får lidt afstand ind til væggen, og så boltene kan stikke lidt ud på bagsiden af pladen.

Fremgangsmåde:

1. Bor 12 mm huller fra forsiden af ​​pladen (vi anbefaler en 15 til 21 mm krydsfinerplade)
2. Slå islagsbøsningerne i fra bagsiden af ​​pladen
3. Skru eventuelle lægterne fast på væggen, hvor klatrevæggen skal være.
4. Skru klatrepladerne fast på lægterne eller direkte på væggen
5. Skru klatregrebene fast på klatrevæggen med en 8 mm unbrakonøgle

En fordel ved at lave klatrevægge af krydsfinerplader er, at du kan lave ekstra huller med islagsbøsninger. Det giver dig mulighed for at flytte rundt på klatregrebene og lave nye ruter, efter at klatrevæggen er sat op. Når vi hos Gubbies laver klatreplader er der 30 huller pr. kvadratmeter.

Værktøj og udstyr:

• Krydsfinerplader: 15 mm eller 21 mm
• evt. lægter (4x4 cm) til bagsiden af ​​klatreplademodulerne
• Islagsbøsninger
• M10 bolte
• Bor med 12 mm bor
• Hammer (til montering af islagsbøsninger)
• Unbrakonøgle størrelse 8 til at stramme klatregrebene
• Sav, hvis du skal skære pladerne til

Klatregrebene monteres med M10 bolte. Disse skrues fast i betonankre på den væg, som klatregrebene skal monteres på.

Fremgangsmåde:

1. Sørg for, at overfladen er plan (klatregreb kan revne, hvis de fastgøres på en ujævn overflade)
2. Bor huller med et 12 mm murstensbor
3. Skub betonankrene ind i hullerne med fingeren, så kanten er 2-5 mm inde
4. Brug en dorn eller en anden stump genstand til at banke splitten inde i ankeret helt i bund, således at ankeret udvider sig.
5. Spænd klatregrebene med en unbrakonøgle 8 mm

Værktøj og udstyr:

• Betonankre
• M10 bolte (rustfri bolte, hvis klatring skal installeres udenfor)
• Bor med 12 mm murstensbor
• Hammer og dorn at ramme splitten inden i betonankrene
• Unbrakonøgle størrelse 8 til at fastgøre klatregrebene

Klatregrebene monteres med 8 x 80 mm skruer med nylonpropper på den væg, som klatregrebene skal monteres på.

Vær opmærksom på ujævnheder mellem fuger og mursten inden montering af klatregrebene. Hvis det er muligt, så hold klatregrebet på murstensvæggen og tjek, at det ikke vipper frem og tilbage. Hvis klatregrebet skrues på en ujævn overflade, er der risiko for, at klatregrebet revner, når det strammes. Du skal også passe på ikke at skrue holdene ind i en fuge, de skal monteres direkte i en mursten.

Fremgangsmåde:

1) Bor først et 10 mm hul i væggen. max 80 mm dyb

2) Grebet placeres over hullet

3) Nylon rawlpluggen sættes ind i klatregrebet, indtil dens krave er helt inde i grebet.

4) Skruen sættes i og skrues helt ind, indtil klatregrebet sidder godt fast.

Værktøj og udstyr til montering af klatregreb:

• Skruer: 8 x 80 mm skruer med nylon plugs
• 10 mm murstensbor
• Torx 40 bit

Hvis man ikke er helt sikke på forskellen på de mange forskellige typer af klatregreb, kan det være føles meget uoverskueligt at vælge de helt rigtige. Her er en liste med eksempler med en kort beskrivelse:

Jugs er kop-formede klatregreb, som man kan gribe om med hele hånden. Det giver et godt greb og føles sikkert, når man flytter hænderne fra et greb til et andet. Jugs klatregreb er super velegnede til nybegyndere og til børn.

Slopers er store klatregreb, der skal gribes med åben håndflade. Der er ikke nogen lommer eller uddybninger, som fingrene kan gribe fat i. Slopers klatregreb skal alene fastholdes ved hjælp af friktionen mellem grebet og håndfladen. Slopers er ret avancerede klatregreb og kræver en del erfaring med at klatre. 

Pinch klatregreb man skal klemme om for at holde. Det kræver lidt teknik at holde grebet. Pinches kan variere i størrelse fra små greb, hvor du skal klemme kun med tommel og pegefinger til større greb, der fylder hele håndfladen ud.

Pocket klatregreb har kun plads til en finger eller to. De små lommer stiller store krav til fingerstyrke og teknik, og de anbefales ikke til nybegyndere. Enkelte pockets klatregreb har to lommer, så de kan gribes med to hænder.

Crimps er helt små klatregreb, der gribes med næsten lukket hånd og fingerspidserne pegende nedad. Crimps er hårde!! Crimps er essentielt bare små edges, som man kun lige kan holde med fingerspidserne.

Edges kan ses som en mellemting mellem jugs og crimps. De er, i modsætning til jugs, stort set helt flade. Til gengæld kan de være så store, at der er plads til at få alle fingrene på begge hænder på holdefladen.

Hvis du vil vide mere om de forskellige klatregreb og hvordan du holder dem, kan du læse mere på vores blog!

Almindelige madrasser til gymnastik er ofte meget bløde. Ved klatring og bouldering har du brug for et fast underlag, som du kan gå på, men som også afbøder fald. Derfor er vores klatremadrasser opbygget af to forskellige typer skum - en blød forneden og en hårdere foroven.

1. Det første par klatresko skal være et par all-round sko
2. De skal sidde stramt, men ikke gøre ondt
3. De skal have en god og tyk front og gerne være lavet af et hårdere gummi
4. De skal have god og stiv støtte i forfoden.

De første klatresko skal være et par "all-round" sko med en stiv sål og et hælstykke, der giver god støtte. Som nybegynder har du måske ikke besluttet dig for, hvilken type klatring der er din favorit, og du vil derfor gerne kunne prøve forskellige typer klatring. Både udendørs og indendørs, og både hårde korte boulderproblemer og lange reb-klatreruter, hvor man bruger meget tid på væggen. Derfor er det vigtigt at have en Allround-sko, der giver dig mulighed for at eksperimentere med forskellige typer klatring.

Når du prøver klatreskoene, så sørg for at prøve dem med bare fødder, så du kan mærke, om der er noget, der generer foden.

For at være i stand til hurtigt at tage klatreskoene af og på, foretrækker mange boulderklatrere en klatresko med enten velcrolukning eller en "Slipper" sko. Derimod er snørebånd bedre til at sikre skoens pasform i hele foden, hvilket er bedre egnet til rebklatring og længere klatreture.

Vi bliver ofte spurgt, om det er "nice to" eller "need to", når det kommer til køb af klatresko til børn. Til en start kan små børn sagtens klatre i bare tæer, sokker eller tennissko, men er han/hun blevet hooked på klatring, vil klatresko gøre klatreoplevelsen meget bedre.

Skal du købe klatresko til børn, skal du være opmærksom på, at de angivne mål på størrelserne er meget stramme, og at børn vokser hurtigt og klatreskoene derfor hurtigt bliver for små. Til børn anbefaler vi derfor, at du tilføjer 1 cm til barnets fodlængde. Flere og flere klatresko til børn bliver designet, så de kan justeres til at dække to skostørrelser. Det betyder, at barnet kan bruge sine sko i længere tid.

At finde de rigtige klatresko er en balance mellem komfort og ydeevne.

Dit første par klatresko skal være behagelige og sidde stramt, men uden at være ubehageligt. Hvis de ikke er stramme nok, kan støtten til foden og fornemmelsen af ​​væggen/klatregrebene formindskes i en grad, der hæmmer din klatring. Hvis klatreskoen ikke er stram nok omkring tåspidsen, er støtten til tæerne muligvis ikke tilstrækkelig, når du står på et lille greb. Skoene vil bøje, og du vil miste fodfæstet. Jo strammere skoene er, jo lettere bliver det for dig at stå på meget små greb. Men hvis de er for stramme, kan smerterne ødelægge hele din klatreoplevelse.

Er du mest til bouldering, kan du med fordel købe et par klatresko, der sidder lidt strammere, end du ville vælge til rebklatring. Under bouldering har man typisk ikke klatreskoene så længe. Når du er på boulder-problemet, har du klatreskoene på og når du ikke klatrer, kan du enten trække hælen ned eller tage dem helt af.