Del dine ideer med os, og vi hjælper dig hele vejen i mål med dit projekt
KONTAKT OS I DAG
Hos Gubbies har vi samlet den største ekspertise inden for design og udviking af klatrefaciliteter. Vi står klar til at hjælpe dig fra det indledende koncept til den endelige implementering. Vi er specialister i at bygge klatretårne, indendørs og udendørs klatrevægge, boulderingområder og high rope-baner.
Call us +45 4012 4263
KLATRETÅRNE
Vi betragter opgaven med at designe og udvikle klatretårne som en af de opgaver, hvor vores konceptuelle formåen og arkitektoniske ekspertise kommer til fuld brug. Opgaven med at lave et klatretårn kan ikke udelukkende handle om klatring, da et klatretårn vil definere hele området, hvor det står. Med et klatretårn har du mulighed for både topreb-klatring og førstemandsklatring på samme anlæg. Desuden er vores klatretårne designet, så du kan gå op ad en trappe inde i tårnet, og fra en platform øverst vil du også kunne rappelle.
Klatretårne har en særlig evne til at skabe sociale fællesskaber, da det så at sige samler folk omkring sig – mens nogen klatrer, kan andre sidde rundt om tårnet og nyde udsigten og glæde sig til selv at skulle klatre op på væggen.
Vores klatretårne er lavet i henhold til DS/EN 12572-1:2017 og er bygget i vejrbestandige materialer til det skandinaviske klima.
Her har vi samlet et galleri af klatretårne til inspiration.















