Ordet klatrevæg bruges i flæng om både store og små klatrefaciliteter. I klatreverdenen skelnes der mellem at klatre på høje vægge og at klatre på bouldere.

Klatring på højvægge, hvad enten det er indendørs i et center eller udendørs på klippevægge, kræver sikkerhedsudstyr i form af klatreseler, klatrereb, bremser og klatresko. Og der er altid to, der klatrer sammen: Den ene klatrer, den anden er sikringsmakker.

En bouldervæg kan være op til 4,5 meter høj. Ved bouldering klatrer man uden reb og seler, men med såkaldte crash pads at falde ned på. For skoler, institutioner og offentlige legepladser er boulderen typisk max 3 meter høj og med godkendt faldunderlag (madras, sand eller andet) for at kunne etableres som klatrefacilitet. På boulderen kan man være flere i en gruppe, hvor alle forsøger at løse samme problem/rute.

Kravene til faldunderlag i forbindelse med klatrefaciliteter på offentlige steder er beskrevet i Legepladsreglementet EN 1176. I Legepladsreglementet er kravene til faldunderlag beregnet ud fra faldhøjden og ligeledes ud fra den anvendte type faldunderlag.

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for rådgivning vedrørende faldunderlag til specifikke klatrefaciliteter.

En auto belay er en automatiseret sikringspartner, der er meget brugt på klatrevægge over hele landet. Disse enheder bruges i klatreklubber, legecentre med klatrevægge og træningsfaciliteter.

Klatrefaciliteter på offentlige steder skal overholde legepladsreglementet for sikkerhed og faldunderlag. Det er ikke påkrævet i private hjem, men vi anbefaler følgende til dem, der ønsker at bygge en klatrevæg derhjemme.

• Byg ikke en klatrevæg til børn højere end 2,5 meter, medmindre du bruger sikkerhedsudstyr i form af klatreseler og reb.
• For at sikre kvalitet og sikkerhed anbefaler vi at bruge klatreplader til klatrevæggen.
• Hold en sikkerhedsafstand på 2,5 meter fra klatrevæggen, hvor der ikke er radiator eller møbler.
• Hav altid en madras liggende under klatrevæggen, som ungerne kan hoppe ned og lande blødt på.

Hvis man ikke er helt sikke på forskellen på de mange forskellige typer af klatregreb, kan det være føles meget uoverskueligt at vælge de helt rigtige. Her er en liste med eksempler med en kort beskrivelse:

Jugs er kop-formede klatregreb, som man kan gribe om med hele hånden. Det giver et godt greb og føles sikkert, når man flytter hænderne fra et greb til et andet. Jugs klatregreb er super velegnede til nybegyndere og til børn.

Slopers er store klatregreb, der skal gribes med åben håndflade. Der er ikke nogen lommer eller uddybninger, som fingrene kan gribe fat i. Slopers klatregreb skal alene fastholdes ved hjælp af friktionen mellem grebet og håndfladen. Slopers er ret avancerede klatregreb og kræver en del erfaring med at klatre. 

Pinch klatregreb man skal klemme om for at holde. Det kræver lidt teknik at holde grebet. Pinches kan variere i størrelse fra små greb, hvor du skal klemme kun med tommel og pegefinger til større greb, der fylder hele håndfladen ud.

Pocket klatregreb har kun plads til en finger eller to. De små lommer stiller store krav til fingerstyrke og teknik, og de anbefales ikke til nybegyndere. Enkelte pockets klatregreb har to lommer, så de kan gribes med to hænder.

Crimps er helt små klatregreb, der gribes med næsten lukket hånd og fingerspidserne pegende nedad. Crimps er hårde!! Crimps er essentielt bare små edges, som man kun lige kan holde med fingerspidserne.

Edges kan ses som en mellemting mellem jugs og crimps. De er, i modsætning til jugs, stort set helt flade. Til gengæld kan de være så store, at der er plads til at få alle fingrene på begge hænder på holdefladen.

Hvis du vil vide mere om de forskellige klatregreb og hvordan du holder dem, kan du læse mere på vores blog!

Almindelige madrasser til gymnastik er ofte meget bløde. Ved klatring og bouldering har du brug for et fast underlag, som du kan gå på, men som også afbøder fald. Derfor er vores klatremadrasser opbygget af to forskellige typer skum - en blød forneden og en hårdere foroven.

Standarden DS/EN 12572 nævnes i Bygningsreglementet, og henvender sig til alle, der skal projektere eller udføre kunstige klatrevægge og kunstige bouldervægge/-skulpturer. Standarden er
opdel i 3 dele:

• Del 1 er standarden for kunstige klatrevægge med sikringspunkter både indendørs og udendørs, herunder også klatretårne.
• Del 2 er standarden fro kunstige bouldervægge og omfatter også krav til faldunderlag
• Del 3 er standarden for klatregreb, volumes og makroer

For at overholde kravene i Bygningsreglementet skal kunstige klatrevægge og bouldervægge således projekteres og udføres i overensstemmelse med standarderne i DS/EN 12572-1, -2 og -3.

Har du brug for professionel rådgivning i forbindelse med projektering, udvikling og opførelse af klatrevægge, så kontakt os her.

DS/EN 12572-1:2017 Kunstige klatrevægge – Del 1: Sikkerhedskrav og testmetoder for kunstige klatrevægge med sikringspunkter.

Denne standard specificerer sikkerhedskravene og testmetoderne for kunstige klatrekonstruktioner/klatrevægge med sikringspunkter. Standarden gælder for kunstige klatrevægge med sikringspunkter ved normal brug til sportsklatring. Den gælder ikke for isklatring, dry tooling-klatring eller
legepladsredskaber. 

DS/EN 12572-1:2017 kan købes her.

Har du brug for professionel rådgivning i forbindelse med projektering, udvikling og opførelse af klatrevægge, så kontakt os her.

DS/EN 12572-1:2017 Kunstige klatrevægge- Del 1: Del 1: Sikkerhedskrav og testmetoder for kunstige klatrevægge med sikringspunkter.

Denne standard specificerer sikkerhedskravene og testmetoderne for kunstige klatrekonstruktioner/klatrevægge med sikringspunkter. Standarden gælder for kunstige klatrevægge med sikringspunkter ved normal brug til sportsklatring. Den gælder ikke for isklatring, dry tooling-klatring eller
legepladsredskaber. 

DS/EN 12572-1:2017 kan købes her.

Har du brug for professionel rådgivning i forbindelse med projektering, udvikling og opførelse af klatrevægge, så kontakt os her.

DS/EN 12572-2:2017 Kunstige klatrevægge – Del 2: Sikkerhedskrav og testmetoder til boulderstrukturer.

Denne standard udspecificerer sikkerhedskravene og testmetoderne for kunstige klatrevægge med
boulderstrukturer. Standarden omfatter også sikkerhedszonen (krav til faldunderlag). Standarden gælder for bouldervægge, når de benyttes til normal bouldering. Den gælder ikke for isklatring, dry tooling-klatring eller legepladsredskaber.  

Denne standard kan købes her.

Har du brug for professionel rådgivning i forbindelse med projektering, udvikling og opførelse af klatrevægge, så kontakt os her.

DS/EN 12572-3:2017 Kunstige klatrevægge – Del 3: Sikkerhedskrav og testmetoder til klatregreb

Denne standard specificerer sikkerhedskravene og testmetoderne for klatregreb. Den er gældende for klatregreb, som bruges til klatrerens naturlige progression, dvs. uden brug af kunstige midler (f.eks. isøkser, crampons, hooks, nuts) på kunstige klatrekonstruktioner og bouldering-vægge. Klatregreb er designet til at blive monteret på klatrevæggen med bolte, skruer osv. Klatregreb i denne sammenhæng omfatter også store volumener eller former, der er designet til brug, uden at der er fastgjort yderligere klatregreb til dem. De vigtigste fikseringspunkter for klatregreb er en del af det eksisterende design af klatrevæggen og er overvejet i DS/EN 12572-1 og DS/EN 12572-2. Den gælder ikke for isklatring, dry tooling-klatring eller legepladsredskaber. 

Standarden for klatregreb kan erhverves her.

Kontakt os her, hvis du vil have professionel rådgivning vedrørende regler og retningslinjer inden for klatregreb og opførelse af klatrevægge.

Vi udfører eftersynet efter DS/EN 12572-1/2:2017

Under inspektionen gennemgår vi alle konstruktionselementer, fastgørelsen, klatregrebene, sikkerhedszonerne og eventuelt dit klatreudstyr, hvis dette ønskes. Inspektionen omfatter også træktest af sikringspunkter/ankre.

For at sikre, at din klatrevæg lever op til de gældende sikkerhedsstandarder, udarbejdes en detaljeret rapport efter inspektionen. Med rapporten får du mulighed for at udføre eventuelle reparationer, vedligeholdelsesarbejder eller forbedringer.

En træktest er et vigtigt redskab til at vurdere den strukturelle integritet og materialernes modstandsdygtighed i en klatrevæg. Det er relevant at foretage en træktest i følgende tilfælde:

1) Efter installation eller større renovering
Når en ny klatrevæg er monteret, eller væggen har gennemgået en større opgradering, kan en træktest verificere, at alle samlinger og materialer lever op til de gældende standarder.

2) Ved mistanke om materialetræthed eller nedbrydning
Hvis visuelle inspektioner afslører tegn på revner, afskalning eller løse samlinger, kan en træktest give et dybere indblik i, om væggen stadig kan modstå de forventede belastninger.

3) Efter uheld eller ekstreme belastninger
Ved uventede hændelser, som fx et kraftigt fald eller en kollision, kan skjulte skader opstå. En træktest kan identificere disse svækkelser, som ikke nødvendigvis er synlige ved en almindelig visuel inspektion.

4) For udendørs faciliteter, der udsættes for vejrpåvirkninger
Ved længere tids udsættelse for kraftig sol, regn, frost eller temperaturudsving – kan materialerne forringes. En træktest kan her fungere som et supplement til de rutinemæssige inspektioner og sikre, at væggen stadig er i stand til at bære belastningerne.

5) Som supplement til de daglige og kvartalsvise inspektioner
Hvis der under de rutinemæssige inspektioner opstår tvivl om en klatrevægs tilstand, kan en træktest anvendes til at foretage en mere præcis vurdering af væggens strukturelle styrke.

Ved at integrere træktest i vedligeholdelsesprogrammet kan man opnå en mere omfattende sikkerhedsvurdering, som er med til at forebygge potentielle problemer, før de udvikler sig til større risici.

For at overholde den gældende standard DS/EN 12572-1:2017 for kunstige klatrevægge med sikringspunkter (ACS) og DS/EN 12572-2:2017 for boulderstrukturer skal følgende dokumenter være tilgængelige fra din leverandør:

• Detaljeret beregning af stabiliteten af ​​hele konstruktionsrammen og alle beskyttelsespunkter

• Placering af beskyttelsespunkterne (ACS)
• Dokumentation af test af ​​overfladeelementerne
• Dokumentation for test af monteringspunkter til klatregreb
• Rapport over træktest af sikringspunkter (​​ACS)
• Dokumentation for test af faldunderlagets ”connection system” (ved boulderstrukturer)
• Dokumentation for test af stødabsorberende overflader (faldunderlag til boulderstrukturer)
• Drifts- og vedligeholdelsesmanual

Endvidere skal alle klatrefaciliteter mærkes på et godt synligt sted med følgende oplysninger: producent, leverandør, nummeret på den europæiske standard, datoen for installationen og datoen for næste hovedeftersyn.