Climbing

5 populære klatresteder tæt på Danmark, som du bare SKAL besøge

5 popular climbing spots close to Denmark that you simply MUST visit

Skal du på klippe for første gang, eller trænger du til inspiration til hvor den næste klatretur skal gå til, så er her en guide til de mest populære klatresteder tæt på Danmark:

1. Kullen (Sverige) - Populært og naturskønt

Kullen i Sverige ligger i naturskønne omgivelser med klipper ud til vandet. Det er et meget velbesøgt og populært klatrested. Sektoren, Carstens Rende, er yderst velbesøgt en solrig weekend. Det meste på Kullen er på eget udstyr og ruterne er forholdsvis korte. Så husk at medbringe alt nødvendigt udstyr hjemmefra.  

2. Kjugekull (Sverige) – Ideel til Bouldering

Er du til bouldering så er Kjugekull lige stedet. Boulderområdet ligger tæt på parkeringspladsen. En klar fordel da du slipper for at slæbe crash pads og andet udstyr alt for langt. Så selvom at der lige er en lidt længere køretur til Kjugekull, i forhold til Kullen, så har du hurtigere klipp mellem fingrene. En anden fed feature ved området er, at der er masser af boulderproblemer inden for et lille areal og der er masser af problemer for begyndere. Så er det første gang du skal boulder i det fri, så er Kjugekull bestemt et besøg værd.

3. Bohuslän (Sverige) – For de øvede

Er du en erfaren klatre, så er Bohuslän et fedt sted at besøge. Området er karakteriseret ved mange sprækker i klippen og graderingerne er ret hårde sammenlignet med de andre nævnte områder. For eksempel er en 6-grads rute i Gøteborg som regel nemmere end en 6- i Bohuslän. Så her er gode udfordringer. De fleste ruter i Bohuslän er på eget udstyr, så husk at medbringe alt det nødvendige.

4. Bornholm – Det Nye Hotspot

Selvom Moseløkken stenbrud, med de små 100 ruter, blev indviet for lidt over fem år siden, så er det stadig det helt nye inden for dansk klatring. Der er omkring 600 boltrede ruter på klippeøen, og der er også mange ruter på eget udstyr ude ved kysten. Man har aftalt at alle klipperuter i stenbruddene bliver boltret, og at kystruterne forbliver på naturlige sikringer. Der er ruter op til næsten 50 meter, men de fleste ruter er selvfølgelig kortere. Klippekvaliteten på Bornholm er et hak bedre end på Kullen, og det er også her, at Dansk Klatreforbund har haft en del årlige træf, som regel i august måned.

5. Gøteborg (Sverige) – Perfekt til begyndere

Gøteborg er et meget alsidigt klatrested. Som så mange andre klatresteder ligger de enkelte klippeområder spredt ud over et større areal, og der er mange af disse områder eller sektorer. I Gøteborg findes der mange boltrede ruter, også i den nemmere afdeling. Så hvis man aldrig har klatret på klippe før, er Gøteborg et rigtig godt sted at starte. Desuden er der er også mange ruter på eget udstyr. Så erfarne klatrer kan også få gode udfordringer i området. Fra Sjælland er det nemt at tage Øresundsbroen, og fra Jylland kan man tage færgen direkte til Gøteborg fra Frederikshavn. Så kombinationen af de mange forskellige sværhedsgrader og den korte transporttid fra Danmark gør Gøteborg til et meget populært klatrested.

Har du brug for vejledning til hvor din næste klatretur skal gå hen? Så tøv endelig ikke med at spørge os til råds. Der er nemlig snart ikke det klatrested vi ikke har besøgt. Vi er vilde med at dele ud af vores erfaring med stederne, så gi' os et kald, hvis du vil høre lidt om hvilke steder vi ellers er begejstrede for. Rigtig god fornøjelse! 

Læs næste

It's All About Route Setting - PART 1
The Climber's Posture - How to Fight the Known Stature

Mød forfatteren

Steffen Woetmann

Steffens passion for klatring begyndte, mens han arbejdede som arkitekt på Murray O'Laoire Architects Design Studio i Irland. Da han vendte tilbage til Danmark, kanaliserede han denne entusiasme for klatresporten over på at designe og bygge klatrevægge til klubber og institutioner, hvilket førte til starten af ​​Gubbies.

Som specialist i klatreprodukter og -faciliteter integrerer Steffen sin arkitektoniske ekspertise i ethvert projekt. Hans baggrund i design og æstetik, kombineret med hans færdigheder inden for site-analyse, konceptualisering, konstruktion og projektledelse, giver ham mulighed for at skabe klatremiljøer, der er både funktionelle og visuelt slående. Steffens unikke tilgang sikrer, at Gubbies' klatrefaciliteter skiller sig ud og inkarnerer innovation og ekspertise i alle detaljer.

Dine foretrukne klatrekammerater :-)

TAG FAT I OS!

Hos Gubbies er vi et team af dedikerede personer, hver med forskellige erfaringer med klatring, produktudvikling og design af klatrefaciliteter. Tøv ikke med at kontakte os, hvis du har spørgsmål, eller hvis du har brug for råd eller input til dit næste klatreeventyr.

RING TIL OS PÅ +45 4012 4263