Gubbies ofte stillede spørgsmål om Klatregreb
Hvordan sætter jeg klatregreb direkte på en trævæg eller træplade?
Klatregrebene monteres med M10 bolte, der er skruet ind i islagsbøsninger på den træplade, som klatregrebene skal monteres på. Islagsbøsningerne slås ind i fra bagsiden af pladen. Sætter du klatregrebene direkte på en trævæg, er det VIGTIGT, at du kan komme til væggen fra bagsiden.
Længden af de M10 bolte, der skal benyttes, kan variere fra klatregreb til klatregreb. Det betyder, at hvis der ikke er luft bag klatrepladen, skal du være omhyggelig med at boltene ikke bliver for lange. Det er desværre sjældent, at klatregrebsproducenter angiver boltlængder på deres pakker. Af samme grund kan det være en god ide at montere klatrepladerne på nogle lægter, så de får lidt afstand ind til væggen, og så boltene kan stikke lidt ud på bagsiden af pladen.
Fremgangsmåde:
- Bor 12 mm huller fra forsiden af pladen (vi anbefaler en 15 til 21 mm krydsfinerplade)
- Slå islagsbøsningerne i fra bagsiden af pladen
- Skru eventuelle lægterne fast på væggen, hvor klatrevæggen skal være.
- Skru klatrepladerne fast på lægterne eller direkte på væggen
- Skru klatregrebene fast på klatrevæggen med en 8 mm unbrakonøgle
En fordel ved at lave klatrevægge af krydsfinerplader er, at du kan lave ekstra huller med islagsbøsninger. Det giver dig mulighed for at flytte rundt på klatregrebene og lave nye ruter, efter at klatrevæggen er sat op. Når vi hos Gubbies laver klatreplader er der 30 huller pr. kvadratmeter.
Værktøj og udstyr:
- Krydsfinerplader: 15 mm eller 21 mm
- evt. lægter (4x4 cm) til bagsiden af klatreplademodulerne
- Islagsbøsninger
- M10 bolte
- Bor med 12 mm bor
- Hammer (til montering af islagsbøsninger)
- Unbrakonøgle størrelse 8 til at stramme klatregrebene
- Sav, hvis du skal skære pladerne til

Gubbies FAQ om klatring
Vi har været professionelt involveret i klatring siden 2008 og har gennem tiden svaret på alle mulige spørgsmål relateret til forskellige områder indenfor klatresporten. Vi håber, du finder svar på dine klatrespørgsmål i vores FAQ. Husk, at du også altid er velkommen til at ringe til os eller chatte med os lige her.
Design & projektpartner
Professionel assistance gennem hele projektet - fra de spæde idéer til en aktiv klatrefacilitet
Årligt sikkerhedseftersyn
Hold jeres klatrefacilitet og sikkerhedsudstyr i den bedste stand med et eftersyn fra vores eksperter.
Få et tilbud
Vi arbejder med specialiserede brands og er din go-to leverandør til alt inden for klatring!
Kundeservice
Mandag til fredag kl. 8.00 til 16.00 på +45 4012 4263 eller e-mail os på info@gubbies.com